Lægemidler mod hårtab – Minoxidil og Regain/Rogaine

Minoxidil er klinisk testet som et effektivt middel mod hårtab for både mænd og kvinder. Dette linament anvendes i forbindelse med hårtab og findes som Minoxidil 2% og 5% (Regain). Hårproduktet påføres lokalt, direkte på de berørte dele af hovedbunden.
Det er vigtigt, at du følger doseringsvejledningen og læser indlægssedlen grundigt. Du skal være opmærksom på, at behandling med Regain kræver permanent behandling, da det er med til at sikre, at hårtabet ikke forværres. Samtidig kan Minoxidil (Regain) styrke genvæksten af dit nuværende hår. Minoxidil hjælper med at udvide blodkarene og giver dermed mere ilt, blod og næring til hår-folliklerne.

Efter en FUE-behandling hos Hud og Hårklinikken anbefaler vi, at du bruger/fortsætter med at bruge Minoxidil (Regain). En fortsat brug af midlet vil forhindre, at dine resterende hår falder ud. Du skal dog afbryde behandlingen med Minoxidil (Regain) i en periode før din hårtransplantation.

Minoxidil Regaine was last modified: maj 26th, 2017 by Dimitrij Kurenkov