For meget jern kan forårsage hårtab

Vi har for nylig fået at vide, at et enkelt glas rødvin, som tidligere blev lovprist for alle dets sundhedsmæssige fordele, kan forårsage kræft. Men lad os nu være ærlige og indrømme, at vi inderst inde godt vidste at alkohol er en gift.

På samme måde er det ingen hemmelighed, at for meget jern kan forårsage hårtab. Problemet er bare, at vi hører så meget om jernmangel, at man overser risikoen for overindtag. Det er nu også noget kompliceret når det drejer sig om jern og hårtab.
For meget jern leder til hårtab men for lidt jern kan forårsage anæmi, som kan lede til hårtab. Så hvor er den gyldne midte?

Rødt kød er en af hovedkilderne for jern, som er vigtigt for en sund hårvækst samt et stærkt immunsystem og mental sundhed.koed

Anbefalet dagligt indtag ifølge europæiske standarder er 14 mg om dagen men visse fødevaregrupper tillader højere jernindtag end andre. Selvom rødt kød er den mest potente jernkilde, indeholder både linser, bønner, tørret frugt, grønne bladgrøntsager, nødder og frø samt nogle kornprodukter også jern. Imidlertid er det sværere at optage jern fra disse madvarer end fra kød.

For meget jern i kroppen opsamles i vævet og organerne og påvirker deres normale funktion. De mest følsomme organer er leveren, hjertet og endokrine kirtler. Symptomerne omfatter kronisk træthed, ledsmerter, mavepine, uregelmæssig hjerterytme, tab af menstruation, sænket sexlyst, ændring af hudfarve og hårtab.

De er to typer jernoverskud og den arvelige af dem kaldes hæmokromatose. Hvis man spiser store mængder rødt kød, tager jerntilskud eller injektioner når man ikke har brug for det, risikerer man at få jernoverskud. Indtag af vitamin C sammen med maden kan også øge jernindtaget.

Hvis dit hår er betydeligt tyndere end det har været og du samtidig ser nogle af de andre symptomer, burde du kontakte din læge omgående. Hvis dit hårtab generer dig, kan du bruge diverse kure mod hårtab, som kan hjælpe med at begrænse hårtabet og gro noget af det tabte hår tilbage. Her skal det dog understreges, at det er vigtigt at behandle selve årsagen til problemet og ikke blot dets symptomer.

Ny forskning viser, at jern niveauet i kroppen stiger med alderen og når man først har optaget for meget jern, bliver det i kroppen resten af livet. Et milligram jern tabes dagligt sammen med hår, negle og døde hudceller men derudover er der ingen andre måder at skille sig af med overskydende jern på udover at donere blod eller ved hjælp af medicinsk behandling.

Selv for kvinder er det gennemsnitlige daglige tab ved menstruation blot halvandet milligram. Derfor fejldiagnosticeres mange kvinder som lidende af jernmangel (hvor hårtab er et andet udbredt symptom) og gives jerntilskud når det er unødvendigt.

Der er mange forskellige typer anæmi og årsagen til lav hæmoglobin kan være noget helt andet end jernmangel. Derimod er undersøgelser for forhøjet hæmoglobin generelt meget pålidelige, så hvis du har fået diagnosticeret forhøjet hæmoglobin, kan du med fordel følge disse enkelte råd mens du modtager medicinsk behandling:

  • Undgå store mængder C vitamin, som hjælper jernoptagelsen og drik masser af the, eftersom tannin er med til at hindre optagelsen af jern.
  • Under behandlingen kan det være en fordel, at tage forskellige B vitaminer, som f.eks. B6, folsyre og B12, da disse stimulerer hårvæksten.

I de tilfælde hvor man er påvirket af arveligt hårtab, kan sygdomme relateret til jernoverskud udløse hårtabet på et tidligere stadie end normalt og dermed nødvendigheden af behandling mod hårtab for at holde tilstanden under kontrol. For andre rækker det at bruge diverse produkter mod hårtab og oftest er skaderne forårsaget af jernrelaterede sygdomme reversible.

Del