Behandler Hud og Hårklinikken Alopecia Areata og hvor effektiv er behandlingen?

Alopecia Areata før efterJa. Alopecia Areata ses ofte af vores hårtab specialister. Alt efter problemets omfang, er det muligt at behandle Alopecia Areata med stor succes. Der er muligt at fjerne de skaldede pletter ved hjælp af behandling. Kun hvis meget store mængder hår er tabt som følge af Alopecia Areata, bliver det sværere at opnå gode behandlingsresultater.
Mange læger anbefaler steroid-indsprøjtninger, som omfatter talrige injektioner i hovedbunden og kan være ubehagelige og smertefulde. Hud og Hårklinikken tilbyder en række højpotente produkter, som vi har god erfaring med i behandlingen af Alopeci.
Vi tilbyder kun behandling af Alopecia Areata i hovedbunden. Lider du af symptomer andre steder på kroppen, anbefaler vi at kontakte din egen læge. Patienter under 16 år bedes venligst også kontakte egen læge.

 

BEHANDLING AF HÅRTAB

 

Hvad er Alopecia Areata?

Alopecia areata er karakteriseret ved pludselig sporadisk hårtab, som skyldes, at flere hårsække samtidigt går ind i den telogene (hvile) tilstand. Årsagen til Alopecia Areata er ukendt, men denne type Alopecia hører ind under kategorien af autoimmune forstyrrelser. Alopecia Areata er meget udbredt og kan ramme op til 1 ud af 1000. Iblandt udvikler Alopecia Areata sig til Alopecia Totalis eller Alopecia Universalis. Alopecia Areata menes at have en autoimmun udløser, men der kan også være ydre årsager, som f.eks. pludselig chok eller ekstrem stress.

Hvad er de mulige årsager til Alopecia Areata?

Vi ved ikke præcis hvad der aktiverer og stimulerer Alopecia Areata hårtab. Der findes flere faktorer, som mistænkes for at have indflydelse på forløbet af Alopecia Areata.

  • Længerevarende psykisk stress
  • Chok og pludselig ekstrem stress
  • Fysisk trauma
  • Lokale hudlæsioner
  • Arvelighed
  • Virus/bakterie-infektioner
  • Graviditet/hormoner
  • Alergier
  • Kemikalier
  • Skiftende årstider

Alopecia Areata og længerevarende psykisk stress

Omfattende undersøgelsesmateriale peger på, at stress er en central faktor i fremkomsten af Alopecia Areata. Flere rapporter understøtter denne hypotese, men indtil videre er sammenhængen kun blevet dokumenteret statistisk (Muller 1963, De Weert 1984, Perini 1984, De Waard Van der Spek 1989) – ingen direkte fysisk forbindelse er fundet. Nogle forskere afviser endda stress som en afgørende faktor i Alopecia Areata (MacAlpine 1958).
Et af problemerne med undersøgelser om sammenhængen mellem stress og hårtab, er mangel på kontrolgrupper til direkte sammenligning og evaluering. Derudover, kan stress som følge af hårtab besværliggøre gennemføring af disse uundgåeligt retrospektive studier. Stress ses snarere som en ydre trigger hos patienter med genetisk tilbøjelighed til at udvikle Alopecia Areata end som en primær årsag til udvikling af Alopecia Areata (Muller 1963).

Alopecia Areata og chok eller pludselig ekstrem stress

Der findes talrige rapporter om individuelle sager, hvor stressfulde situationer er gået forud for udvikling af Alopecia Areata. Et psykisk trauma efter dødsfald i familien eller et trafikuheld er blevet foreslået som udløsere af Alopecia Areata.

Alopecia Areata og fysisk trauma

Et stort antal undersøgelser viser, at fysisk trauma kan udløse Alopecia Areata. Alt som påvirker immunsystemet, fra et slag på hovedet til infektioner, kan agere som en potentiel udløser.
Først for nylig er der blevet påvist en sammenhæng mellem trauma og autoimmune sygdomme. Når celler udsættes for stress, kan de producere varmechok-proteiner. Som navnet antyder produceres disse proteiner, når cellerne udsættes for varmechok. Det er blevet påvist, at celler også producerer varmechok-proteiner når de udsættes for stress som følge af betændelse, feber, virusinfektioner, tungmetaller, bestråling, etc. Varmechok-proteiner spiller en central rolle i immunsystemets forsvar. Varmechok-proteiner er blevet fundet i forbindelse med autoimmune sygdomme som leddegigt, Lupus, ankyloserende spondylitis og Alopecia Areata.

Alopecia Areata og lokale hudlæsioner

Snit, afskrabninger og andre læsioner af normal behåret hud kan ofte være årsag til flere skaldede pletter hos patienter, som er arveligt prædisponeret til at udvikle Alopecia Areata. Sjovt nok, kan de steder på huden, som allerede er ramt af Alopecia Areata vise tegn på genvækst af hår, som følge af lignende skader. Hudlæsioner er kendt for at fremme væksten af hårrødder omkring læsionen.

Alopecia Areata og genetisk prædisposition

Det er blevet påvist, at der er en højere forekomst af Alopecia Areata hos individer, der har lignende genetiske egenskaber. Det tyder på, at visse mennesker er genetisk prædisponerede til udvikling af Alopecia Areata. Flere forskerhold, som har undersøgt den genetiske sammensætning af individer, som rammes af Alopecia Areata, fandt at nogle gener forekommer oftere hos patienter med Alopecia Areata end hos resten af befolkningen. Prædisposition over for Alopecia Areata menes at være polygenetisk – dvs. at der er flere gener, som er ansvarlige for udvikling af Alopecia Areata. Udløserne af hårtabet er højst sandsynligt miljøskabte, mens prædispositionen til og modstandskraften mod sygdommen samt sygdommens forløb bestemmes af tilstedeværelse og interaktion mellem flere forskellige gener.

Alopecia Areata og virus-/bakterieinfektioner

Cytomegalovirus-infektion i hårrødderne er blevet påvist som årsag til udvikling af Alopecia Areata af mindst et forskerhold (Skinner 1995). Det er dog ikke lykkedes andre forskere, at bekræfte eksistensen af en potentiel forbindelse (Garcia-Hernandez 1998, Tosti 1996). HIV infektioner er også blevet foreslået som mulig udløser for Alopecia Areata (Piras 1997, Grossman 1996, Cho 1995, Stewart 1993). Andre eksperter anmoder, at virus- og bakterieinfektioner kan få immunforsvaret til utilsigtet at påvirke hårrødderne hos individer med prædisposition til udvikling af Alopecia Areata.

Alopecia Areata og graviditet/hormoner

Den indlysende sammenhæng mellem hormonsvingninger og Alopecia Areata har været anerkendt i noget tid (Sabouraud 1896, Sabouraud 1913). De mest interessante tilfælde af Alopecia finder sted sent i graviditetsforløbet. Nogle kvinder, som allerede lider af Alopecia Areata kan opleve fuldstændig men dog kun midlertidig genvækst af hår i tiden omkring fødslen (Walker 1950). Pubertet og overgangsalder er også blevet foreslået som mulige tidspunkter for potentiel start eller remission af Alopecia Areata.

Alopecia Areata og Allergier

Statistiske analyser viser, at europæere med Alopecia Areata og nogle former for atopi (astma, eksem, høfeber) er tilbøjelige til at lide af stærkere og længerevarende hårtab (Muller 1963, De Waard Van der Spek 1989). En lignende undersøgelse blandt indfødte amerikanere viste dog ikke at have denne sammenhæng (Sharma 1996). Det antyder, at de genetiske egenskaber, som er kendetegnende for forskellige etniske grupper også skal tages i betragtning når man vil forklare prædisponering til udvikling af Alopecia Areata.
Alopecia Areata og kemikalier

Et udbrud af Alopecia Areata blandt arbejdere på vandrensningsanlægget i en papirfabrik blev sat i forbindelse med lang tids eksponering til kemisk akrylamid (Roselino 1996). Formaldehyd og pesticider er også blevet foreslået, omend ikke bevist, som potentiel udløser af Alopecia Areata. Enkelte rapporter påviser en sammenhæng mellem udvikling af Alopecia Areata og zidovudin-behandling af HIV (Geletko 1996) samt antidepressiv behandling med Fluvoxamin (Parameshwar 1996).

Alopecia Areata og skiftende årstider

Et stort antal mennesker med Alopecia Areata opdager, at omfanget af deres hårtab varierer i forhold til årstiden. Nogle oplever kraftigt hårtab om vinteren og midlertidig delvis genvækst om sommeren.
Uanset hårtabets årsag, behøver problemet ikke være permanent – et mindre chok kan få immunsystemet til at gå i autoimmun tilstand. Når en autoimmun sygdom først er startet, kan den virke selvforstærkende. Ødelagt væv i sygdommens tidlige stadie nedbrydes og stimulerer væksten af flere selv-reaktive celler, som ødelægger yderligere væv. På den måde kan sygdommens cyklus fortsætte i det uendelige, hvis den ikke behandles.

Alopecia Areata was last modified: maj 26th, 2017 by Omar Naser Khattar